DarkSideOfAnAngel

Jeg er splittet!
Splittet imellem 2, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre!

Endelig - efter så mange år har jeg ham jeg har ventet på.
Ham jeg har skrevet side efter side om, ham der giver mig
den magi, man kun oplever én gang i livet med én person!
Han er alt det jeg elsker, altid har han været der - og pludselig nu,
vil han også have mig!

Hvad mere kan jeg ønske mig? Min drøm er blevet til virkelighed, og
han er så sød hele vejen igennem!!

Men - jeg er total splittet!
Der er også en anden, vi har ikke kendt hinanden særlig længe, men i ham
kan jeg få det liv jeg har drømt om længe.

Jeg er fuldstændig splittet, jeg vil så gerne tage chancen med den største
kærlighed jeg har haft, men jeg vil komme til at stå i vejen for mange af de ting han også gerne vil, og kan jeg det ?
Vil det være fair overfor ham?

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal "slippe" ud af det her, det gør så ondt. Det ene øjeblik vil jeg ikke undvære nogen af dem, men det næste øjeblik kan jeg ikke fortsætte på denne løgn... Hvordan kan jeg gøre det?

Jeg kan ikke slippe ham, bare tanken om han ikke længere vil være i mit liv, gør mere ondt end noget andet. Men hvad skal jeg gøre?

Følge hjertet eller hjernen?

Uanset - vil jeg såre en utroligt meget, og dét gør ondt at tænke på!!

Hvorfor skulle jeg også lige ende i denne situation !?!?

Du siger du elsker mig.
Vi havde ikke snakket sammen længe.
Ingen lyd. Intet!
Jeg har savnet dig!
Manglet dig!

Du skriver til mig, "kom og besøg mig".
Jeg gør alt jeg kan, sætter alt over styr, og suser afsted, for igen at være i dine arme! For atter engang at mærke dig så tæt! Du giver mig det længe savnede kys, du vælter mig omkuld atter engang! Du fortæller mig din bror er der. Endnu engang er vi ikke alene. Du holder om mig, smiler og kysser mig! Endelig er jeg hos dig igen! Men igen! Som så mange gange før, kommer mobilen på tværs af det hele!

Hvordan kan du gå i flere dage, og intet lade mig høre fra dig?
Hvorfor svarer du ikke når det er mig der skriver?
Jeg hører kun fra dig, når du selv har tid, men  hvad med mine behov?
Hvis ikke jeg svarede dig, hvor var vi så? Så ville vi jo aldrig ses!!

Så ligger vi der igen! Jeg ligger op af dig, i sofaen, jeg mærker dit hjerte slå, dine hænder der rør mig. Jeg er fanget, i dit net! Men atter... Mobilen's bibben afbryder øjeblikket, og alt går i stykker indeni mig... For første gang forsøger jeg at læse hvad der står, men altid formår du at holde den så jeg lige præcist intet kan se! Men noget så jeg, og jeg komfronterede dig med det, du bliver sur, det kan jeg mærke! Du siger du ikke gider dette igen, når jeg bliver mistroisk! Du ender med at sige, at så kan vi lige så godt stoppe her!!!!!

Din forklaring på den besked jeg så, holder altså bare ikke! Forklaringen på, hvorfor vi ikke har snakket sammen i over 3 uger holder altså bare heller ikke! Men jeg lod mig tro på det! Vi lå der, og snakkede om det et stykke tid!
Jeg fortalte dig, at det gør mig ked af det at du kan sidde og skrive sms'er når vi er sammen, når jeg intet hører fra dig når vi ikke er sammen! Hvorfor er det ikke mig, du skriver med en hel aften??? Hvorfor??? Du fortæller mig årsagen, jeg lader som om jeg tror den men det hele stemmer bare ikke overens!

Du siger du elsker mig, du siger du ikke ville lade din familie møde mig hvis ikke du mente dette her, og jeg svarede dig, at jeg ikke kan forstå der kan gå 3 dage uden en lyd fra dig. Du forklarede mig det igen, men jeg tro ikke på det! Der er et og andet helt forkert her!!
Du siger det hele nok skal blive bedre, du siger du snart kommer og besøger mig, men du kommer jo aldrig! Du spørger jo aldrig til mig, du aner ikke hvad jeg går og laver, det sagde jeg også til dig, og det gav du mig også ret i, men mere var der heller ikke i det! Men så... Efter snakken, kom latteren - som pludselig blev afbrudt af en opkald klokken 1 om natten! Hvad fanden vil en anden pige snakke med dig om, klokken 1 om natten? Det var en total unødvendig samtale, og det hele gik i stykker indeni mig igen!!! ALDRIG har du snakket med mig klokken 1 om natten!!!

Jeg vil ikke presse på, men jeg vil heller ikke være til grin! Jeg går i stykker indeni, for hver eneste dag der går! Jeg elsker dig virkelig! Men hvad er det der sker? Hvad er det du vil? Hvad er det du gør?
Fylder mig med løgn? Narrer mig? Du gør mig SÅ ked af det, jeg græder når jeg skal sove, ønsker du var hos mig men jeg ved jo slet ikke hvor jeg har dig henne!! Du siger, jeg skal opføre mig ordentligt: Er du sikker på det ikke mere er DIG der skal OPFØRE dig ordentligt???

Hvad er det der sker? Jeg forstår det simpelthen ikke, er dette kærlighed? Nej, det kan ikke passe det er sådan her kærligheden er!!!

Nu græder jeg igen! Jeg elsker dig jo, men hvorfor kan du ikke lukke mig ind? Hvad fanden er det du vil mig ??????? Når du alligevel ikke har tid til mig?!! Du ødelægger mig, og jeg lader dig gøre det! Jeg håber på bedre tider, men jeg dør af smerte i ventetiden der er!!!

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal tro ! ? !

Jeg tror altid på det bedste i folk, i hvert fald indtil det modsatte er blevet bevist overfor mig. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad andre evt har at sige om andre, det er min mening der tæller når jeg skal "bedømme" hvad JEG synes om andre!

Ok - Jeg har vist været blind igen!
Jeg er så dum! Så naiv!
Og total blind!

Jeg tror sku han har taget røven på mig!
Han lod mig falde for ham fuldstændig, men nu ?!
- Nu er der bare en stilhed uden lige! Jeg skal være heldig hvis han overhovedet svarer når man skriver til ham! Jeg aner simpelthen ikke hvad der sker! Jeg kan bare ikke få det til at passe med alle hans ord, hans kys og hans smil! Dét virkede så ægte, men jeg var bare naiv! Det hele var bare sex! Hvorfor sker det altid for mig ???? Hver gang der er en, der evt kunne blive noget mere med, så er det kun sex jeg bliver brugt til ? Hvorfor ? Hvad er det LIGE jeg gør forkert, hvilke signaler er det jeg sender, som får dem til at tro jeg bare vil ha sex ?

Jeg har sku brug for mere end et øjebliks nydelse, men hvordan får jeg mere end det ? Jeg åbnede mig for ham, jeg fortalte ham, jeg savner en at holde i hånd. En at se film med, snakke med, en man bare kunne sidde der med og lade sig forsvinde i det øjeblik! Han sagde han savnede det samme, men jeg må ha været blind! Dum igen! Naiv igen! Jeg er så træt af det!

Han sagde så mange ting! Det hele skete på så kort tid! Jeg opdagede jeg kunne elske igen! Holde af! Men hvorfor bliver jeg altid ladt alene?!

Hvad F***** er der galt med mig ?

Hvorfor er der ingen der kan holde af mig ?
Elske mig ?
Hvorfor er der ingen der vil mig ?

Jeg forstår det ikke længere!

Jeg smiler, jeg er åben, jeg er ligetil, afslappet og total mild, og sjov, men stadig er der ingen der ser mig! Ingen der vil mig!

Men hvorfor ham?!
Hvorfor skulle ham tage røven på mig ?
Jeg bøjer mig i sandet, indrømmer jeg har været blind atter engang! Så kan jeg så bruge dagevis på at komme mig over ham, forsøge at forstå og siden hen glemme! Ok glemme ?! Det gør jeg sku aldrig! 

TwistedAngel = Dum & Naiv ! Altid åbenbart !!!

Jeg kunne ikke sove. Jeg lå bare der. Tankerne er så mange, et kaos! Det er så svært at finde rundt i det hele. Alene! Man ligger bare der og vender og drejer sig. Undrer sig over, hvordan man kan være SÅ træt men ikke kan falde i søvn!

Hvad er det der sker?
Hvad skal jeg?
Hvor er jeg på vej hen?

Jeg er bare så træt!

Jeg har mødt vel nok jordens dejligeste mand. Han har slået benene væk under mig. Han er for mig ubeskrivelig at finde det rette ord der præcist siger hvad det er han gør ved mig, hvad det er for nogle fantastiske følelser han giver mig. Han er bare så dejlig!

Desværre forstår jeg mig ikke på kærligheden! Min egen usikkerhed skal nok få det ødelagt før eller siden, og selvom jeg har forsøgt at skjule det, har han gennemskuet mig!

Han siger han er vild med mig.
Han siger han slet ikke kan undvære mig.
Han siger han ikke kan få nok af mig.
Han siger jeg er så dejlig.
Han siger jeg er den bedste kæreste man kan få.
Han kalder mig "min egen skat".

Med andre ord, han siger lige dét jeg sådan har savnet i mange år.
Men mener han det ? Min usikkerhed spiller mig et puds!

Men jeg forstår mig ikke på hans stilhed. Jeg har sådan lyst til at høre fra ham hele tiden, jeg kan absolut ikke undvære ham, men hvorfor er han så stille?

Jeg blev virkelig ked af det i nat, da jeg i løbet af lørdagen fik sendt ham to beskeder men ingen svar igen. Så i nat skrev jeg igen, og han svarede at han ikke kan undvære mig, at han er helt vild med mig og at jeg ikke er ved at miste ham, plus han skrev "søde skat", og "min egen" i samme besked, men hvorfor er det så svært for mig at tro på det ?

Jeg holder virkelig af ham. Jeg mener VIRKELIG! De følelser jeg har for ham, er ikke nogen jeg før har kendt til.

Hans kys.
Hans kram.
Hans duft.
Hans øjne.
Hans smil.
Hans berøring.
Hans stemme.

Jeg er faldet fuldstændigt for ham!

Men min usikkerhed ødelægger det af for mig.

Der er ikke noget jeg hellere ville end at kunne tage det stille og roligt, og blot nyde hvad der er lige nu, men dét er så svært! Jeg vil virkelig ikke miste ham, men jeg er også bange for at mase for meget på.
Jeg kan virkelig ikke finde ud af det med kærligheden, men...

... Jeg Elsker Ham !

Hvorfor nu dette, igen ?
Tankerne
Følelserne
Smerterne
Ensomheden

Jeg kan ikke holde det ud.
Men jeg kan heller ikke flygte fra det.
Ville ønske jeg kunne, lukke af for det hele,
men det sidder så dybt i mig!

Tårerne presser sig på, smerten indeni bliver større,
ingen kram og trøstende ord. 
Kun mig helt alene, som altid!
Altid!

Det er som om mit liv er en åben bog, siderne blæser frem og
tilbage, men den kan bare ikke lukkes! Jeg vil gerne lukke den!
Men når jeg prøver, kommer stormen bare igen!

5 år !!

Jeg kan snart ikke klare det længere!

Oh så så om det ikke er LÆNGE siden jeg sidst kom her forbi. HVem ved, måske fordi livet er blevet nemmere?!

Nå - jeg ville krive lidt til fregnern, kan jo se det er et populært emne herinde! :P

Mine fregner, dem lever jeg med, jeg har ikke så vældig mange, og vi ser jo ud som vi jo nu engang gør - og hvorfor skal vi lave om på os selv? eller på hvordan vi ser ud?

Fregner eller ej, så er vi ALLE jo dejlige!

:D

 TwistedAngel - der lige kom forbi!!

Jeg skrev også dette sidste år, men gør det igen da jeg ikke blev hørt sidste jul, så håber at i år bliver året !!

Jeg ønsker mig ikke meget i år. Jeg ved godt på trods af min alder, jeg burde lade alle børnene verden over, få deres ønske opfyldt, men i år har jeg brug for at blive hørt, at dig Kære Julemand.

Hvis du virkelig findes, kan du så ikke overveje at giv mig hvad jeg sådan savner?
Mit hjerte græder, og jeg kan slet ikke finde ud af at leve livet mere. Der er en tomhed, og jeg aner ikke hvordan jeg skal få den væk.

Så derfor Kære Julemand: Kan du ikke give mig bare Én dag, én nat med ham jeg elsker herfra og til verdens ende?
Lad mig få lov at mærke hans varme kram og blide kys bare Én gang til, jeg beder dig. Dette er mit eneste ønske, dette er hvad jeg inderligt har brug for. Tror du Kære Julemand dette er noget du kan få til at ske?

Jeg er splittet i to.
Der er dig og der er mig.
Du tvinger mig til at tænke tanker jeg ikke vil,
mens jeg kæmper for at få dig væk.
Hvorfor gør du det?
Hvad vil du opnå?
Kan du ikke bare lade mig være?
Giv mig fred, det er alt jeg ønsker!
Fred for disse tanker du påtvinger mig.
Bare gå væk, forsvind, jeg vil ikke have dig her.
Kan du ikke se, at det piner mig?
Det gør ondt.
Jeg kan ikke holde det ud længere.
Men jeg aner ikke hvordan jeg skal få dig væk.
Få dig til at forsvinde.
Gør mig fri, forsvind, væk - helt væk.
- Jeg ved jo ikke engang hvem du er.

Its feels like a million years ago you walk out of the door
left me behind, crying on the floor
you kissed me tenderly and whisper "see you soon"
you squeeze me so tight and send me a smile I cant forget

You didn't see the sadness in my eyes
You didn't see the tears I cried
You didn't hear my heart screaming for you to stay
You just walk away

I keep on waiting
I keep on wishing
I keep on dreaming
For the day you return

Return to me
- kiss me
- squeeze me
- hold me

Baby don't wait another day!

I'm not suposed to be scared of anything, but I don't know where I am
I wish that I could move but I'm exhausted and nobody understands (how I feel)
I'm trying hard to breathe now but there's no air in my lungs
There's no one here to talk to and the pain inside is making me numb

I try to hold this Under control
They can't help me 'Cause no one knows

Now I'm going through changes, changes
God, I feel so frustrated lately
When I get suffocated, save me
Now I'm going through changes, changes

I'm feeling weak and weary walking through this world alone
Everything you say, every word of it, cuts me to the bone
I've got something to say, but now I've got no where to turn
It feel like I've been buried underneath all the weight of the world

I try to hold this Under control
They can't help me 'Cause no one knows

Now I'm going through changes, changes
God, I feel so frustrated lately
When I get suffocated, save me
Now I'm going through changes, changes

I'm blind and shakin'
Bound and breaking
I hope I make it through all these changes

Now I'm going through changes, changes
God, I feel so frustrated lately
When I get suffocated, save me
Now I'm falling apart, now I feel it

Now I'm going through changes, changes
God, I feel so frustrated lately
When I get suffocated, I hate this
But I'm going through changes, changes

~3 Doors Down~

Life passing me by
while tears drops from my eye
the loneliness, hurts to much
makes me want to run away
the sadness inside
takes away my smile
while I sit in the darkness
cold and alone
not knowing what to do
what to say
where to hide
all I can, is sit by and watch the world crashing down on me.

Hello? - er her stadig liv?
Jah mon ikke, hvis jeg da blot tog mig sammen?
Det er længe siden sidst, dét må man erkende - hvad grunden er, aner jeg simpelthen ikke - måske det er den anden blog jeg har der bare tjah er bedre end dette her sted? Who knows - and who cares !!!

Jah hvad ellers nyt ? - lad mig lige tænke over dén et øjeblik...

Ta'

en længsel efter
et ord
en hånd
et kram
et kys
en følelse
en tanke
et liv
- min ensomhed
gid den ku bli' til tosomhed
- min længsel
gid den kun bli' til virkelighed
men jeg drukner i min ensomhed.

Midt i mørket
finder du mig skræmt
Midt i ensomheden
finder du mig trist
Midt i stilheden
finder du mig græde
Midt i tomheden
finder du mig magtesløs
Midt i smerten
finder du mig skrige
Midt i angsten
finder du mig bange
Midt i kaoset
finder du mig livløs

Det er dér jeg kan findes.

Der er stille.
Jeg elsker når der er stille.
Ingen der råber.
Ingen der skriger.
Ingen der snakker.
Ingen.
Bare stille.
Stilhed.
Stilheden -
Men alligevel -
der er en frygtelig larm.
Inde i mit hovede -
råbes der
skriges der
snakkes der
Stilheden er væk.
Kun larm larm og kaos.
kan ikke slippe væk -
sidder fast -
er fanget
- fanget midt i stilheden af larmen !

Why did you have to go?
Why did you left me crying on the floor?
The night was perfect, but then you left.
Its feels like, my heart it's torn apart
And only you can fix it

I feel so cold now you're gone
Like I can't breathe, without you by my side -
Your tender kiss
I want them back

Oh baby
Come back and let me show you
Just how beautiful You and I could be as We, as Us!
You're all I need
Baby cant you see - my love for you is real?

OK - I dette øjeblik har jeg slet ikke spor lyst til at være mig .. Har ikke spor lyst til at være HER - vil væk fra følelserne, smerten, frygten, angsten - tårerne og de evige tanker om, jeg overhovedet ikke duer til en skid !

Hvorfor har jeg kastet min kærlighed, og givet mit hjerte til en der overhovedet (( ÅBENBART )) ikke skænker mig en tanke eller to - EFTER han får sine ønsker opfyldt .. ??!! Hvordan kan jeg være så dum ?

.. OG - hvorfor er alt der foregår i mine tanker ting om ham ?
Jeg siger dig - jeg har en hovedepine der siger SPAR5 - og dét gør nas !
Men det jo klart, når tankerne fra tildig morgen til sen nat kun drejer sig om ham ..

.. Mente han hvad han sagde ?
.. Savnede han mig eller trængte han bare til nærhed (( sex )) ?
.. OG - hvorfor ingen lyd ? Hvorfor den stilhed ?
For 3 dage siden savnede han mig - for 3 dage siden var jeg dejlig - for 3 dage siden holdt han satdig lige så meget af mig som "før" ! Men NU ?
NU IKKE EN ENESTE LYD ?
HVORFOR ?

HVORFOR KAN JEG IKKE REGNE HANS SPIL UD ? ARGH - hader det her !

Hader de følelser - og den kærlighed !

HJÆLP MIG EN ELLER ANDEN - lær mig om kærlighedens spil ?!!!

.. Hvordan forklarer man tristhed(en) ?
.. Hvordan føles den ?
.. Hvor føles den ? (( i kroppen ))
.. Hvor stor er den ?
.. Hvilken farve har den ?
.. Og hvad er der inden i den ?

Disse spørgsmål fik jeg i dag stillet . Og min første reaktion var at grine , eftersom jeg nok synes dét var et lige lovligt svært spørgsmål.. Men - jeg fik tiden til at tænke, mørke efter, og fik at vide at intet af hvad end jeg siger , er ej forkert.

Hvert eneste menneske, stort som lille, ung som gammel - føler på hver sin måde tristheden ..

Så jeg sad, lige dér - i dyb tavshed - tankerne fløj rundt - med to øjne stirrende intenst på mig, mens jeg kæmpede med tilbageholden af tårerne - og med ét udbrød jeg -

.. Tristheden føles tung !
.. Tristheden føles lige der midt i maven !
.. Tristheden - (( min tristhed )) - er enorm stor !
.. Tristheden er sort !
.. Og indeni tristheden, er der et savn, en længsel, et behov, en mangel - !

Og så græd jeg, tårerne var ej til at stoppe ! Dét gjorde ondt, at sidde der - forklare om min tristhed - og jeg frygter næste gang, hvor jeg så skal forklare hvad det er jeg savner, hvad min længsel er, hvad for et behov jeg har, og hvad jeg mangler. !

- For De af Jer, der har "fulgt med" i min Blog, har måske en anelse om - hvad det er jeg længtes efter, og hvad jeg savner, og hvad det er jeg sådan mangler. !

- For I andre - må I bare vente til jeg selv fortæller dét - !

Men détte var MIN tristhed - hvordan er din ?

.. Ja faktisk HELT usynlig, er jeg.. Føler jeg mig !
Som om ingen ser eller hører eller føler mig, men jeg er jo lige her - men dét er folk ligeglade med ! Faktisk - så tror jeg at min tilstædeværelse ( eller hvordan fanden det nu staves ) er total ligegyldig og overføldig !

Kan sådan set, lige så godt forsvinde - pist borte, for ingen ville ligge mærke til det alligevel ! Right ?!!

Hvad skal man gøre, og hvem skal man være ?
Hvad skal man sige, og hvordan skal man opføre sig ?
Før nogen overhovedet ser og hører en - før nogen overhovedet gider ligge mærke til en, og se at jeg er mindst lige så meget værd som netop dém der overhovedet ikke ser mig ?!!

Men - når alt kommer til alt, er det nu også fint nok at være usynlig.. - så ka jeg passe mig selv, og ligeledes kan de, men så skal de bare overhovedet slet ikke komme til mig når de er i nød eller mangel på selskab. Nix - for så er det jeg vender den kolde skulder til, og viser dem præcist hvor ondt det gør at føle sig som intet !  For netop dét får de mig til at føle - så nu kan de også føle det selv !

Jeg gider nemlig ikke mere ! Overhovedet ikke mere !

> back later <

.. Ja jeg vil så ..

.. Jeg vil så gerne så mange ting på én gang, men det hele bliver i tankerne - i drømmene, og alt man kan eller rettere gør, er at sukke over det når det så viser sig man fortryder..

Jeg vil SÅ gerne elskes, holdes af, og savnes !

Det er efterhånden gået op for mig, at hvis jeg gerne vil have en kontakt med de få omkring mig, ja så er det altså mig der skal opsøge dem og ikke omvendt.. Det kan godt få mig til at tænke på, hvad man dog egentligt betyder for disse mennesker..

Her snakker jeg om min familie..
Mine forældre kender ALT til min situation, og hvordan og hvorledes det hele lige hænger sammen, men til trods for dét, kontakter de mig overhovedet ikke.. Hvorfor - tænker jeg så bare ;
Ser I - for 2 Måneder siden blev min familie (( forældre & søskende ))
inviteret til et møde, mellem mig, mine rådgivere og familien.
Til mødet blev der fortalt alt det jeg i så lang tid har gemt på og skjult så langt væk..
Til mødet, græd ikke kun jeg, men også min far, min mor, og min søster. Og de sagde at de vil gøre alt for at hjælpe mig, og bla bla bla..
Men hvor fanden er de så henne ?

Jeg har OFTE ringet, eller taget ned til dem, men det er som om der overhovedet ingen kontakt er mellem os..
Min søster er "IKKE" hjemme når man ringer til hende, og mor er bare så trælsagtig at snakke med eftersom alt hun siger er " jaja - og jow" - hvad kan man bruge dét til ?

Så nu efter utallige forsøg på at få den mindste samtale i gang med familien, sidder jeg 2 måneder efter deres løfter, og føler at jeg overhovedet ikke hører til i denne familie.

Er min situation - mit liv - mine oplevelser, virkelig så skræmmende for dem, at de ikke aner hvad de skal stille op eller gøre ?

Der var engang, hvor jeg bare lod stå til, og ventede på at de skulle komme til mig, og indse hvor gal den var, men dét skete aldrig. Og nu efter mange mange opfordringer, til selv at gøre noget, til selv at snakke og gå til dem når jeg havde brug for det, sker der stadig intet. HVORFOR ?
Jeg begriber det simpelthen ikke..

Men hvorlænge skal jeg forsøge ?
Hvorlænge skal jeg bruge min energi, som i forvejen er lille, på at få bare lidt anerkendelse i eller fra familien ?
Hvorlænge skal jeg finde mig i at blive sat til side af dem der skulle forestille at elske mig ?

Jeg orker ikke længere.. Jeg har, eller der er så mange andre ting der farer rundt som jeg også skal klare, ordne, og tage mig af, og jeg føler ikke længere jeg hverkan kan eller skal tage hensyn ( eller hvad det hedder ) til min familie, når de jo alligevel ikke ser og hører mig..

Jeg kæmper med en enorm ensomhedsfølelse.. Og det bliver overhovedet ikke nemmere af, at min familie også glemmer mig..

Jeg føler mig så svigtet og forladt af dem..
Men jeg må åbenbart bare acceptere det som det er, og at de gør hvad de kan, at dét så ikke er nok for mig.. Tjah - dét kan man jo så ik gøre så meget ved!

Så ....... Hvad gør jeg nu ? Hvad er næste skridt ?

... Absolut ikke meget nyt fra denne side af jorden..
... Jeg er stadig syg, og det sucks bare for vildt..
... Ingen energi eller lyst til andet end og ligge og bare ligge for at ligge..
... Stadig de samme tanker, stadig de samme ønsker, stadig de samme drømmme..
... Hvornår stopper det mon ?!

Én glædelig ting er sket : Min nye cd er endelig ankommet i min postkasse, efter en ventetid på 14 dage.. Altså - nemli' ja.. Så nu hører jeg ikke andet end JAMES BLUNT - når altså jeg er vågen..

... Vil dele noget af en tekst med jer, og spør mig ej hvem jeg mon tænker på når JAMES synger denne ud af mine højtaler på MAX volume selvfølgelig...


" So I took what's mine by eternal right.
Took your soul out into the night.
It may be over but it won't stop there,
I am here for you if you'd only care.

You touched my heart you touched my soul.
You changed my life and all my goals.
And love is blind but then I knew it,
My heart was blinded by you.

I've kissed your lips and held your head.
Shared your dreams and shared your bed.
I know you well, I know your smell.
I've been addicted to you.

Goodbye my lover.
Goodbye my friend.
You have been the one.
You have been the one for me.

I am a dreamer and when I wake,
You can't break my spirit - it's my dreams you take.
And as you move on, remember me,
Remember us and all we used to be "


~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

tsk - suser tilbage til drømmene - dér hvor jeg føler mig levende.. ! ! ! ! ! !

_________________
kopieret fra MIN anden blog
¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯¯

Den periode jeg befinder mig i for tiden, har ikke meget med virkeligheden at gøre.
Jeg går gennem dagene i en evig drøm.
Min kærlighed er ej hos mig længere, og jeg er nu nået til det punkt i livet, hvor jeg simpelthen ikke aner hvad jeg skal stille op med kærligheden.

Jeg er total håbløst forelsket i den mest utrolige og fantastiske fyr jeg nogen sinde har mødt på min vej gennem livet.
Der er bare det ved det, at hans hjerte tilsydenladende ikke længere banker for mig, og modarbejder mit.

Det er hårdt, for jeg vil ikke miste ham. Jeg ønsker ham som en del af mit liv til evig tid, i det mindste som en ven, men han forstår ikke..
Og det gør jeg måske heller ikke !

Jeg aner ikke mine levende råd, alt jeg kan er at græde over tabet af dén man holder så meget af, minderne og alle ordene.

Jeg er i vildrede, skal jeg komme videre og lade ham blot være et minde, velvidende om at han er den jeg har elsket højst i mit liv.

Jeg savner ham enormt meget ved min side, og dét bliver ikke spor nemmere af at jeg er helt alene om det..
Om smerten og sorgen og tristheden, over at miste den mest betydningsfulde person i mit liv.

så - Hvis nogen har prøvet denne slags forladelse, svigt, sorg, smerte - så giv en ung pige nogle svar.
Svarene jeg ikke selv kan finde i mit tankespind..

... Jeg har overhovedet ikke noget at skrive.. Indeni føler jeg mig på en måde helt tom, men mærker jeg efter kan jeg mærke de mørke tanker, dem som jeg anstrenger mig for at undgå.. Jeg har ikke spor lyst til at tænke hvad min hjerne gerne vil have mig til.. Men det er svært at undgå det - men indtilvidere går det..

Jeg føler mig hverken glad eller trist.. Føler hverken glæde eller smerte - kort sagt føler jeg intet lige nu.. Måske er det fordi jeg har følt så meget hele dagen, at jeg nu er tom for flere følelser for i dag ? Tjah hvem ved...

Lige om snart, skal jeg ind og sove, og jeg håber jeg falder hurtigt i søvn.. Natten til i dag, gik med mange timers venden og drejen, og gåen og sukken og tænken - og jeg ønsker ikke at gentage det endnu en nat, men nu må vi se..

Jeg gad nu godt lære kunsten, at kunne gå BLANK i seng ?!!????

Alt for i dag - hav det så dejligt.. =)

..Dig !!

Om jeg dog begriber det.. Jeg kan ikke forstå det.. Jeg vil ikke længere, men jeg kan ikke ændre det.. Selvom jeg prøver og jeg forsøger og jeg gør alt jeg kan, så er du bare stadig i mine tanker..

Jeg savner dig ubeskriveligt meget - også selvom jeg godt er klar over at du egentlig er ligeglad med mig nu.. Men mine følelser er nu bare engang som de er, og dagligt kigger jeg hundrevisafgange på min telefon, bare for at se om du sku have skrevet......Men nej !!

Du forbliver tavs.. Men hvorfor mon ? Er dét sådan man bevarer et venskab, eller.. Jeg skal måske  bare til og forstå at det hele virkelig er HELT forbi ??!!

Jeg græder ikke over dig længere, jeg tænker det er fordi jeg ikke har flere tårer.. Jeg skrev til dig forleden, fordi jeg havde brug for at "føle" dig - men alt jeg følte var bare at du afviste mig - på en træls og kold måde....... Men hvorfor, når du ugen forinden havde skrevet at du håbede vi snart igen skulle ses ?! Om jeg forstår dig og hvad det er du vil, kommer jeg nok aldrig til.. Men - ville da ønske du kunne bestemme dig....

Alt der sker er, at jeg bliver såret igen og igen, og hvorfor jeg tillader det, aner jeg ikke helt - men det er jo nok fordi jeg har et håb, og fordi jeg HOLDER SÅ MEGET AF DIG !!

Jeg må komme videre - men - Jeg kan bare ikke holde op med at savne DIG ! :'/

"Ensomhed er et godt sted at besøge, men et trist sted at slå sig ned."

.. Så sidder man her - på dag nummer 2 af et helt nyt år.. Jeg tænker - hvad mon året vil byde på? Og hvad kan man selv byde på?
Der er nok så meget, ja altså - alt kan jo ske..

Det er ikke fordi jeg har noget særligt "fornuftigt" at sige, eller rettere at skrive.. Jeg er bare rigtig træt, skyldes nok stadig de sidste par dages slid og slæb, tanker og drømme og jeg ka bli ved..

Der er så meget jeg gerne vil, så meget jeg føler jeg skal nå, så meget jeg burde gøre, men alligevel føles det bare som om jeg står på sidelinjen og kigger på - mens alle andre gør det jeg blot drømmer om..

Se - dét må vi ha lavet om, jeg vil også være med - og det kommer jeg - Engang..

Jeg sidder med et enormt stort savn, problemet i det er bare jeg ikke helt med mig selv kan finde ud af, hvad det er jeg præcist sådan savner??
Når jeg finder ud af det, skal jeg nok lade (( dig? )) vide det, hvis du da er så nysgerrig..
Alt jeg i skrivende stund kan finde ud af, er at tænke at dette år skal blive så meget anderledes, end året der er borte..
Jeg skal ikke kun tænke en masse, jeg skal også gøre hvad det er jeg vil - Men det tager jo tid sådan at ændre på ens tilværelse..

Og jeg venter stadig på - at rådgiverne skal finde en "supermand" der kan hjælpe mig og mine tanker.. Når dét sker, vil jeg også være klar til at tage hånd om problemerne, og derefter kommer videre..

hmm - jeg har lyst til og sove, men jeg sidder også inde med et håb - som om jeg venter på noget, eller nogen, eller en, eller - tjah i cant tell you !! Men nu må vi se - ender nok bare med og gå "tom" i seng "igen"!

Orv - nu ved jeg det ! Jeg ved hvad jeg savner - Jeg savner dét, at være noget for en/nogen. Jeg savner at blive savnet, og få dette at vide.. Er dét så forkert ??

Go'Aften til Dig !!

..På nytårsfortsæt((telser))(Øh) - men og så alligevel - Jeg har aldrig sagt til mig selv eller andre at Mit nytårsfortsæt vil være dit og dat og dut.. For jeg tror simpelthen ikke på - at "bare fordi" man siger til sig selv at dette vil man lave om eller sådan skal det være - eller eller eller - er ikke ensbetydende med at ens indre er klar til dette blot fordi hjernen er .. Ja og så videre, ik?!

Men når jeg så nu alligevel sidder og tænker tilbage på det år der nu er gået, kan jeg se at det stort set har været fyldt med en tristhed så kæmpe, og med en frygt så ekstrem at det ikke er til at tro.. Man kan godt sige, at hvad der har kendetegnet år 2005 for mig, har været Ensomheden - Tristheden - Frygten - Angsten - Smerten!

Ensomheden - fordi jeg tror så lidt på mig selv, at jeg tør gå derud hvor jeg længtes at være og sige - her er jeg og jeg er også ok !

Tristheden - fordi ensomheden tager over og gør et eller andet ved mit indre, der får mig til at blive så trist at der nærmest skal et mirakel til for at jeg igen kan smile og se "et lys" !

Frygten - fordi jeg er så hunderæd for at mislykkes.

Angsten - fordi det er så knaldhamrende svært at overvinde det faktum at når jeg er steder med andre jeg ikke kender, føler jeg mig så lille og fejlplaceret. Når noget bliver for angstprovokerende får jeg det dårligt - jeg ryster - sveder - og mine tanker flyver rundt - og er ikke til at styre.

Smerten - af at have det sådan!

Jeg har ikke valgt det, og det har ikke valgt mig. Det er bare sådan det er blevet - og vil jeg ændre på det - er dén opgave helt op til mig at løse.

Og jeg kan godt løse den - også selvom det bliver en lang kamp mod tankerne, mod følelserne - mod det hele - så er der ikke nogen udvej - for sådan her - vil jeg ikke have det for altid..

Så nu - hvor jeg tænker at der ligger et helt nyt år for mine fødder, og hvad jeg vil bruge dét til er helt op til mig selv..
Og jeg vælger derfor - at kæmpe den nok hårdeste kamp i mit liv, for at komme ud af den ensomhed og komme af med den smerte og den angst der forhindrer mig i at leve som jeg gerne vil..

Ja - det er sådan det bliver - og dét kan man jo i og for sig vel godt kalde for et nytårsforsæt ??!!

Det for for sent at ønske god jul, men så vil jeg da  benytte lejligheden til at ønske et godt og lykkebringende NYTÅR til hvem end der læser dette.. =)

19.12.05

Lige nu er jeg alene,
jeg har ingen at snakke med,
men jeg har brug for en der svarer..
Har brug for et ansigt der smiler venligt
eller en der siger "det skal nok gå!"
mens jeg grædende varmer mig i dit kram..

Selvom ja og nej er 2 almindelige ord
så har jeg brug for at høre dem,
mens jeg fortæller om den nuværende nedtur.
Men - I morgen er jeg god igen
i morgen har jeg glemt - så godt som
I morgen smiler jeg - smilet der så perfekt skjuler smerten !

20.12.05

Egenligt så troede jeg, at jeg havde lært af tidligere forhold, men nej.
Jeg gad vide, om man nogensinde bliver klog på kærligheden??!

Dét jeg ikke forstår er, hvordan man i månedesvis kan have det godt (( så godt som )) for derefter en dag og vågne op, og så er alt bare "faldet til jorden" ..

Var det hele bare et spil, var alle hans ord bare ord, eller var der en følelse i dem?
Han lod mig vide jeg var noget ganske specielt, at han aldrig havde troet man kunne elske et andet menneske som han elskede mig..
Han sagde også, at uanset hvad - så ville vi altid være venner.. Ja ja tænker man så !

Hvordan kan man sådan pludselig, synes et menneske er så fantatisk og så BANG så er der ingen følelser tilbage?

Hvordan kan man kysse en, elske med en, hviske de sødeste ord til en, og kun 5 dage efter sige " jeg er kommet videre" ? Hvordan hænger det sammen?

Hans stilhed, er måske et tegn på at han bare vil skåne mig for flere sårede følelser hvem ved, eller måske gider han sådan set mig bare slet ikke mere, hvem ved..

Efter 2 seriøse forhold, + det løse troede jeg at jeg havde lært hvad kræligheden gik ud på, men helt ærligt, jeg tror sku jeg har meget at lære endnu..
Efter bruddet med ---, lovede jeg mig selv højt og helligt at jeg ikke igen ville "overgive" mig fuldt og totalt til et andet menneske igen, men det var præcist hvad der skete.. Og hvad kan jeg lære af det?? Udover jeg vel nok et eller andet sted kun bliver en stærkere person, tjah så kan det måske være jeg også lærer at passe bedre på mig selv ? Jeg ved det sku egentligt ikke, er temmelig lost i dette øjeblik.. Alt jeg kan tænke på, er hvordan man kan elske en for derefter at forlade personen .. hmm tsk !

Der skal faktisk heller ikke særlig meget til, før en som jeg falder i fælden, og er så dum og naiv nok til og tro på selv det mindste.. Måske er det tegnet på den kærlighed, nærhed, opmærksomhed, jeg sådan savner ??
Når man lever i ensomheden, og der pludselig er en der viser interesse for en sådan mere end bare lige, ja så er det faktisk ganske nemt bare og hoppe på vognen og være happy for en tid, blot for så at ende i rendestenen bagefter.. tsk

Jow jeg skal nok lære det - med tiden.. og jeg havde engntligt også lært mig selv at leve med det faktum at jeg faktisk bare er alene og så var det sådan det var.. Fint nok, indtil han dukkede op - ikke at jeg giver ham skylden tværtimod.. Dette er vel bare et tegn på min svaghed og min mangel..

Nårh men........ uanset hvad, så ved jeg vi havde noget særligt - at jeg så nu er alene er jo kun noget jeg selv kan gøre noget ved....... sometime !!

Som mine rådgivere bliver ved med at sige : Du skal lære og blive glad for dig selv ! Hell yeah - nemmere sagt end gjort ligesom !!

Jeg har skrevet et slags "brev" til ham.. Og selvom han aldrig får det, synes jeg det var rart at skrive det - og derfor vil jeg dele det med jer , kunne jo være HAN sad et sted blandt Jer :P
Hmm Måske jeg sletter det igen i morgen, måske ikk - lige nu føles det bare rigtig at ligge det ind her !

______________________________________

Kære Dig ..

Det er efterhånden ved at være nogen dage siden vi sidst havde kontakt, og selvom jeg tit og ofte har lyst til at sende Dig en besked, er der alligevel noget der holder mig tilbage.
Jeg ved jo godt nu, at Du ikke vil mig, og derfor føler jeg ikke jeg vil trænge mig på hos Dig. Men det skal da ikke være nogen hemmelighed at jeg nu savner Dig, måske mere end Du lige aner!

Selvom vi aldrig rigtig var sammen så havde vi alligevel noget. Der var noget mellem os, noget der var sjældent, noget der er svært at finde igen, og selvom det sårede mig meget, og selvom jeg i dagevis derefter lå grædefærdig i min seng, da Du meddelte mig at Du var kommet videre, så betyder Du nu stadig meget for mig.
Du er i mine tanker dagligt, og selvom det vil tage tid for mig at komme over det tab det er for mig at miste Dig, så ville jeg dog stadig ønske at Du ville bevare det venskab vi da også havde, præcist som Du sagde..

Om jeg vil bevare et venskab med Dig, er der ikke nogen tvivl i - og selvom jeg måske bare burde skrive til Dig, så kan jeg ikke, af den simple grund at jeg har fået printet ind på min hjerne at Du helst vil være fri for mig, men hvorfor?

Hvordan kan Du fortælle mig at jeg er noget særlig, at jeg betyder meget for derefter at glemme mig?? Der er så meget jeg ikke forstår, men jeg ved dog godt at en kærlighed med tiden ender.. Men jeg troede aldrig at venskabet med Dig også ville ende?!
Jow, jeg har brug for Dig, dette ved Du måske ikke. Du ved måske ikke engang at Du i LANG tid var den der fik smilet tilbage på mine læber når jeg var længst nede. Du var den der gav mig varme indeni og den der fik mig til at føle livet igen.

Min ensomhed er stor efter Du forlod mig - ikke at dette overhovedet er Dit problem eller noget, men jeg ville sådan ønske at Du vidste hvor meget Du i virkeligheden betød for mig??
Ved Du det ?

Se - nu græder jeg, blot fordi jeg savner Dig. At Du ikke vil ha mig kan jeg godt leve med, men tabet af den ven jeg følte Du var er sværer at komme over end jeg selv troede..

Du fik mig til at føle det hele nok skulle gå, at uanset hvor træls det hele ku være så skulle det nok gå.. En sådan en evne har jeg aldrig før set hos en kunne give mig - og derfor er Du for mig ganske speciel!
Og det kan godt være jeg aldrig sagde meget, men Din skønhed gjorde mig tavs, det fantastiske menneske Du i sandhed er fik hele min verden til at stå stille når Du og jeg var sammen..

Egentligt burde jeg vel nok ikke skrive dette her, men det er den eneste mulighed jeg har for at Du måske tilfældigt skulle komme til at læse det. Eftersom jeg er en for stor en kylling til bare at skrive direkte til Dig!

Jeg er sikker på at hvis Du ser dette her, ville Du vide hvem Du er - og i så fald er det op til Dig hvad Du vil stille op med dette - alt jeg havde brug for var bare at lette mit hjerte og fortælle Dig at jeg elsker og savner Dig - min forsvundne ven !

Hvorfor tænker jeg på dig, når du slet ikke skænker mig en tanke
Hvorfor drømmer jeg om dig når du glemmer mig
Hvorfor savner jeg dig når nu du sårede mig så dybt
Hvorfor kan jeg ikke glemme?
Du forbliver derinde i tankerne og i hjertet.
Hvorfor hører jeg ikke fra dig mere?
Betød det vi havde virkelig så lidt for dig og så meget for mig?
Alt jeg vil er at høre fra dig, kan du ikke forstå?
Du er den jeg elsker den jeg savner den jeg mangler
Men du har glemt - glemt Mig ! )':

tsk - så kom dog videre !!

Så lysende hvid, så blid og så blød.
Det kæreste væsen på jorden.
De øjne så klare og smilet så let.
Din hånd så nær .
Dit hjerte så varmt.

Mine tårer du griber,
Min smerte du mildner.
Mit håb du bringer tilbage,
En ro du giver min sjæl.

**argh**

Min Engel - hvor er du i nat?

..Jeg kan se, jeg ikke har været så aktiv på denne side?! Hvorfor mon ?! Tjah min hemmelighed, og hvem ta'r sig egentligt af det ?

Nej spøg til side??
Jeg har brugt mine stille aftener, og ensomme eftermiddage og mørke nætter på at skrive hvad der falder mig ind, på min anden eh blog?!
Grunden er vel nok, at jeg simpelthed bare ikke duer til det der med at få det hele til at se ud som man virkelig gerne vil have det, så derfor fandt jeg et sted hvor det var så nemt og ligetil.. altså det der med design og farver, i ved...pink ! ;P

Sååh, er nok ikke alt for meget jeg her vil skrive, måske lysten kommer igen en dag, men i tilfælde af at der virkelig skulle være nogen derude der så inderligt gerne vil følge Angel's totalt kedelige liv, tjah så kan i jo gøre dette på denne her side :  http://mingler.dk/diary.jsp?user=justanangel
det eneste minus der er dér, er at i desværre ikke kan skrive jeres hjælpende kommentarer med mindre man selv er eh logget ind?!
Tjah men va'.. Mon ikke nok også at vi alle overlever dette?!
Jow - dét gør vi sikkert..
Men hey, kig forbi...- det skader jo ikk..... ?!
 
Men det har da været hyggeligt at øh "være her" så længede det varede.. =)

..så hvordan kommer man nu videre ?
Jeg ved godt jeg nok skal komme videre, men lige nu er det hele så sort og uvirkeligt for mig..
Jeg kan ikke forstå, at man nu pludselig ikke har den man holder aller mest af mere..

Jeg elsker ham virkelig, det gør jeg. Han var mit smil, og min glæde, han var min stjerne og mit lys. Han var min bedste ven, min eneste ven, men nu har jeg ingen..
Ok, han gav mig også smerte og tårer, men det intet i modsætning til alt den glæde han gav mig.. Og nok vil han bevare vores venskab, men.. Hvordan er det muligt? Mine følelser for ham kan jeg ikke bare ligge bag mig, og selvom jeg ikke vil miste han helt så ender det jo nok med at jeg gør det.........

Det skete forleden aftes.. over en sms.. Og egentlig uden nogen videre grund.. Men det er også ligemeget, jeg græd og græd, og gik i seng og græd endnu mere.. Stod op og græd igen, og har ikke gjort andet hele dagen.. Selv nu triller tårerne ned af mine kinder, og jeg føler mig så tom, og alene, og slet intet værd..

I tror sikkert det er løgn, men NU er jeg virkelig helt alene.. der er ingen at snakke med, ingen til at trøste.. Så tror jeg da faen det er svært at holde af sig selv..

Han var den der fortalte mig at jeg var dejlig, og smuk og sød og noget helt specielt.. Men alligevel forlod han mig?
Det tomrum han efterlader, er større end noget andet jeg nogen sinde har følt på min krop, og med tanke på alt det livet har budt mig af det trælse, siger det meget..

Se, nu græder jeg igen, jeg savner ham jo bare så meget, men.. Aldrig får jeg ham af se igen? Aldrig skal jeg mærke den varme han gav, og hans bløde læber mod mine...... Hvorfor ? Hvorfor skal det ske for mig ? Hvorfor nu ?

Ka' ik mere lige nu... :'(((

Hvad nu hvis jeg ikke gør det rigtige

Hvad nu hvis min mening er forkert

Hvad nu hvis de griner af mig

hvad nu hvis jeg kommer til at græde

hvad nu hvis jeg griner

hvad nu hvis

hvad skal jeg med min usikkerhed

jeg er skrækslagen for selv den mindste ting

i mit hoved kan alt gå galt, men det gør det jo sjældent.

Kan bare ikke overbevise mig selv om, det hele er tanker.

Tankerne der spiller mig et puds, uden jeg kan gøre noget ved det.

Jeg vil ikke mere

Jeg kan ikke mere

Jeg hader den usikkerhed der tager livet fra mig.

De gode dage går jeg glip af, takket være mine tanker.

De dårlige dage husker jeg, og mister min energi når jeg tænker på dem.

Hvorfor er det mig, der går gennem det her?

Hvorfor er det mig ingen forstår?

Hvorfor er jeg alene, alene med min usikkerhed?

Min usikkerhed.

I må ikke misforstå, jeg griner nemlig også.
Nok er grin og gråd i mig måske det samme, men
jeg går dagene igennem med grin, trods en træthed
der tager al min energi. Måske jeg lige klarer dét mest vigtigste
men så heller ikke mere end det.
Ikke at jeg ikke vil, måske det bare er en periode dette her.
Noget der skal overståes, så jeg igen kan tænde mit lys og bare smile uden at føle mig forkert.

Jeg ved jo godt lyset er der ude, jeg ved også jeg nok skal finde det, men forandring er det jeg er så bange for. Måske fordi jeg i denne periode ikke aner hvad andet jeg skal stille op, end og sove dagene væk.
Ikke at jeg nyder dette, det skal i ikke tro. Jeg hader det som bare faen, og jeg prøver og prøver, og nogen dage er da også bedre og lysere end andre. Bare trist de gode dage er så få.

Men som man siger, "man skal gå ned med flaget, før man kan rejse det på ny"
eller "det skal gøre ondt før det bliver bedre (?)"
Ja måske, men jeg ville ønske nogen havde "advaret" mig om, hvor ondt det kunne komme til at gøre.

Jeg skal nok komme ovenpå igen, dét ved jeg. Men indtil da skal jeg bare have lov og tid til og komme af med alt det der gør så faen's ondt.
Håber at dette kan forståes af bare én. :)

Hvor blev du af

Hvor gik du hen

Hvorfor hører du mig ikke

Hvorfor ser du mig ikke

Jeg er lige her

Se mig nu

Jeg mangler dig

Jeg savner dig

Jeg behøver dig

Hvorfor er du ligeglad

Hvorfor vendte du ryggen til

Hvor er du?

Jeg ligger i min seng, og er bange. Det er midt nat og jeg ved der er en, en der ikke burde være der, men jeg hører det. Jeg ved ikke hvem du er, men du er der. Du lader mig ikke se dit ansigt, du skjuler dig. Men hvorfor?  Hvorfor må jeg ikke se dig, når du sådan kommer brasende og holder mig vågen!
Hvem er du og hvad vil du mig?
Hvorfor har du valgt mig?
Kan du ikke se at du gør mig bange?
Gå din vej, jeg vil dig ikke, vil kun have du går, forsvind.
Forsvind ud af mit hoved, lad mig få mine egne tanker igen!
Jeg mærker tårerne og jeg bliver mere og mere bange, jeg ber' dig, gå din vej, og lad mig være i fred!

Jeg er så træt af og være trist.

Jeg er så træt af og være ked.

Jeg er så træt af og være bange.

Jeg er så træt af tankerne der bliver ved.

Jeg er så træt af mørket jeg lever i.

Jeg er så træt af og føle det had der er indeni.

Jeg er så træt af alverdens dumme kommentarer.

Jeg er så træt af den angst der nærmest æder mig op inde fra.

Jeg er så træt af den vrede der holder mig fanget.

Jeg er så træt af den generthed der holder mig tilbage.

Jeg er så træt af og være træt...

Jeg er ved at falde lidt fra. Jeg mener længe siden sidst. Vil nu også meget hellere sove end og sidde ved min comp og gøre det jeg holder mest af. At skrive!
Det er kun 3. gang jeg er vågen denne nat. Kan ligge og vende og dreje sig i sin seng, utallige gange. Men intet hjælper.
Tankerne har overtaget, og alt man kan er bare at finde sig i, at heller ikke denne nat får man sig en god søvn. Øv!

Min hals snørrer sig sammen, kan knap nok trække vejret, sådan rigtigt. Hovedet gør ondt, ja det klart, med alle de tanker. Ork, gid man kunne fjerne dem, ja tankerne altså.
Nok holder jeg af natten, af mørket og stilheden der følger med, men ih hvor ville jeg ønske jeg bare ku sove i stedet for.

Om kun én time skal jeg alligevel op, umm hvem gider så gå i seng igen og forsøge endnu engang af sove ?
Ja jeg gider ik, ender bare med jeg ik kommer op til tiden så.

Eh hva snakker jeg om, måske jeg bare vrøvler, umm er jo også lige stået op så dét er den eneste forklaring på mit mulige vrøvl.

Jeg er smuttet igen, så kan i nu alle have en skøn dag. Eller, jer som kigger forbi og tar tiden til at læse helt ned til denne sidste linje.

Jeg gad vide, om du kalder andre for skat

Jeg gad vide, om du giver dine kys til andre

Jeg gad vide, om du krammer andre

Jeg gad vide, om du elsker med andre

Jeg gad vide, om du kærtegner andre

Jeg gag vide, om du savner andre

Jeg gad vide, om du siger "jeg elsker dig" til andre.

Jeg gad virkelig godt at vide, eller er jeg virkelig den eneste ??

You don't see my scares
You don't see my wounds
You don't see my pain
You don't see the sadness in me
You don't see my tears
You don't see the loneliness I feel
You don't see the darkness I'm living in
You don't see my fears
You don't see that my life is hopeless
You don't see all my hate
You don't see what's on my mind
You don't see what I miss
You don't see that I'm giving up
But you say you do?
Then why aren't you holding me tight,
And say, that everything is going to be all right?

You just don't see!!!

"Nobody should be alone. It is awful to be alone!"
( Dudley Moore i filmen "Arthur"1981)

Når jeg ser dig,
banker mit hjerte ekstra hurtigt.
Du får mig til at smelte og gør mig blød.
Sukker efter vejret,
og undrer mig over hvorfor du er så sød.

Du bringer mig en glæde,
jeg ej før har kendt til,
Jeg bliver stum i dit nærvær,
og alt jeg kan er at kramme dig så tæt
og glædes over, at jeg er så heldig
at have dig i mine arme.

Mine følelser for dig,
Bliver kun større og større
De er ej til at stoppe.
I mit hjerte bor der kun gode ting om dig,
Aldrig troede jeg, at jeg dette skulle opleve.

Med dig, synes alt at være så nemt og ligetil,
og når jeg sidder tilbage alene,
kan jeg ikke andet end at sende dig en tanke,
og hviske stille at for dig,
vil mit hjerte altid banke.

*But in the heart there is a pain - a pain that will last forever!*

At glemme sin elskede

Tanken om han en dag forsvinder

Minderne der er mange kan ikke bare glemmes

Han var lyset

Han var... han er den der bare giver mig det ekstra, ingen andre har fundet i mig.!?

Eller givet mig...

Trods smerte, tårer og... Så er han den der til dags dato, har væltet mig omkuld og at stå på mine ben har aldrig før været sværere for mig, end det er nu.

Det lyder nok, som en dum teenage-forelskelse, men....

Det er det ikke. Det er sand kærlighed fra min side.

Og måske jeg en dag indser at det ikke er det samme den anden vej,

En dag hvor mit hjertet ikke kan tage mere smerte fra ham, måske det er den dag jeg glemmer og ser frem ad. Men lige nu, lige nu er han den jeg elsker. Den jeg ville gå gennem ild og vand for.

Kald mig dum, eller hvad du vil.. Forelskelsen styrer mig, mig og mit jeg. Ikke noget jeg bestemmer over..

*Jeg elsker at drømme, drømme om dig, for i mine drømme elsker du mig.*

Jeg vil sprede mine vinger ud
og flyve
ikke falde, snuble eller andet
men flyve
flyve væk i evigheden
i uendeligheden
jeg vil væk fra dette sted
og bare ud
ud i det ukendte
vil ud til det nye
sprede mine vinger og håbe de holder
ingen kender mig
ingen vil kende mig
ingen skal nogensinde kende mig
jeg flyver ud
og glemmer alt andet
Jeg ved jeg kan
jeg ved jeg er noget
kan mærke det er det jeg skal.
flyve væk
flyve hjem?
Nu flyver jeg i hvert fald...
Lad os håbe, vingerne kan bære!

Nej jeg er ikke syg

Jeg er bare mig

Jeg kan ikke altid finde ud af livet

Det indrømmer jeg blankt

Men dét gør mig ikke syg.

Jeg kan ikke altid stole på mine tanker

Og finde ud af dét kaos der er i mit indre

Men heller ikke dette gør mig syg.

Jeg er som alle i andre

Jeg har drømme og mål.

Jeg ved, at en dag når jeg "kan"

Vil min største drøm blive opfyldt.

Jeg tager en pille her til aften

Dette tør jeg godt fortælle "dig"!

En pille, så jeg kan sove bedre

Og "glemme" mine tanker mens jeg skal sove.

Alle har jo brug for søvn,

Nogen får bare hjælp til det.

Og jeg er blandt dem, dette

Tør jeg godt sige.

Jeg holder mig meget for mig selv

Netop fordi mine tanker spiller mig et pus.

Men jeg er ikke længere bange,

Jeg tror på det bedste, i alt og alle.

Og jeg tror også at Du

Ikke vil dømme mig blot fordi

Du nu ved, at jeg har et indre kaos

Der trænger til søvn ved hjælp af en pille.

Nej.

Nu vrøvler jeg, nu danser ordene rundt,

Og jeg kan ikke få dem til at hænge sammen lige nu.

Ha' det så dejligt, hvem end du så er! :)

You asked, "How are you doing?"

As I told you, tears came to my eyes and you

Looked away and quickly began to talk again,

All the attention you had given me drained away.

"How am I doing?"

I can do better when people listen,

Though I may shed a tear or two, this pain is indescribable.

If you've never known it you cannot fully understand.

Yet, I need you!

When you look away, when I'm ignored, I am again alone with it.

Your attention means more than you can ever know.

Really, tears are not a bad sign, you know!

They're nature's way of helping me heal,

They relieve some of the stress of sadness.

I know you fear that asking how I'm doing-

Brings me sadness, but you're wrong.

The memory of my loved one's death will always be with me,

Only a thought away.

My tears make my pain more visible to you,

But you did not give me the pain,

It was already there.

When I cry, could it be that you feel helpless,

Not knowing what to do?

You are not helpless,

And you don't need to do a thing but be there.

When I feel your permission to allow my tears to flow-

You've helped me.

You need not speak.

Your silences as I cry is all I need.

Be patient, do not fear.

Listening with your heart to "how I am doing"

Relieves the pain,

For when the tears can freely come and go,

I feel lighter,

talking to you releases what-

 I've been wanting to say aloud,

Clearing space for a touch of joy in my life.

I'll cry for a minute or two,

And then I'll wipe my eyes,

And sometime you'll even find I'm laughing later.

When I hold back the tears, my throat grows tight,

My chest aches, my stomach knots,

Because I'm trying to protect you from my tears.

Then, we both hurt, me because my pain is held inside,

A shield against our closeness, and you,

Because suddenly we're distant.

So, please, take my hand,

And see me through my tears,

Then, we can be close again.

"By Kelly Osmont"

Selv hvis nogen er tæt på kan deres hjerte være distanceret.
Men hvis nogen er langt væk og der er et hjerte-til-hjerte
bånd kan de ikke være nærmere. Det er hjertet der tæller.
I hjerternes verden er der ingen adskillelse.
"Daisaku Ikeda"

Dagen i dag er gået med at tænke på dig.

Dine øjne
Din krop
Dit smil
Din latter
Din stemme
Dine kærtegn
Din duft
Din kærlighed
Din varme

Du er så tæt på men alligevel så langt fra.
Fantasien om dig, sætter tanker i gang
Jeg savner dig, mere end muligt er.
Ønsker mig væk i dine arme, ønsker mig, dig tæt hos mig
I morgen vil jeg atter fortsætte fantasien, fantasien om dig, nær mig!

Der står jeg foran spejlet
Jeg væmmes ved det jeg ser
Trætte øjne der kun ønsker at lukke sig
Tørre læber der ikke længere kan smile
Spor af tårerne på kinderne
Så røde og våde
Et pjusket hår der burde redes.
Holder fast ved vasken så jeg ikke falder
Mærker endnu en tåre der triller ned
Bøjer mit hoved nedad
Og mærker hvordan det hele svimler for mig
Jeg væmmes ved synet
Et smil der forsvandt
Et blik er forandret
Et had til det jeg ser, bliver større
Mærker en lyst i mig vokse
Vil smadre spejlet
Vil smadre det jeg ser
Kan ikke holde synet ud længere
Vender ryggen til spejlet
Rystende og opgivende går jeg stille min vej
Hen i hjørnet hvor jeg kom fra
Sætter mig ned og græder igen
Aldrig mere vil jeg se dette syn!

Forandret

Forelsket

Forvirret

Forringet

Forværret

Forskyldt

Forbandet

Forladt

Altid - Fortabt

Et kaos indeni

Tanker der bliver ved og ved

Et rod der ikke kan ordnes

Et liv der ikke kan reddes

En angst der bliver værre

Et savn der gør ondt

Et ord der bliver sagt

Et hjerte der bliver glemt

En følelse af tomhed

En tåre der siger alt

En sjæl der bliver forladt

...godnat!?

-- / ender i panik / --

Feels like I'm a shadow of a life there never was
I feel the sadness in my veins
Trying to hide with a smile
But inside I'm screaming
Maybe I'm going insane
The darkness is tearing me apart
All I feel is hopeless

I feel the end is near!

Love is like sand if you hold on too tight it might slip away!

One night the moon said to me, if love makes you cry why dont you leave your lover. I looked back at moon and said would u ever leave your sky!

Love must be a game that I always loose!

Når du siger du elsker mig, undres jeg.
Mon du siger det til andre også?
Mon du mener de ord på den måde jeg ønsker?
Jeg tror det ikke, men jeg håber.
Håber det kun er mig du siger dem til.

Når du sidder ved min side, og kærtegner min ryg,
aer min hånd og stryger mig over håret, undres jeg.
Mon du også gør dette ved andre?
Eller er det kun mig?
Er jeg den heldige, eller er dette dit spil?

Når du stille hvisker at alt nok skal gå,
og du altid vil være ved min side, undres jeg.
Jeg gad vide, om du mener det jeg ønsker du skal mene.
Eller om du blot siger disse ord,
for at få mig til at glemme mig frygt.
Jeg gad vide, om du holder hvad du lover,
og om du lover andre det samme?

Når du siger du savner mig, undres jeg.
Savner du så kun mig?
Siger du kun dette til mig og ingen anden?
Er det virkelig mig du savner?

Når du siger dine fortryllende ord,
kysser mig farvel og går, undres jeg.
Din stilhed gør mig ked af det,
Og jeg tænker kun på hvad jeg gjorde galt?
Hvad er grunden til din stilhed?
Hvorfor fortæller du mig ikke noget?
hvorfor kan jeg kun bruges, når du har lyst og tid?
Er det bare mig der er noget galt med,
eller gør du også dette mod andre?

Jeg undres, når det drejer sig om dig og mig !

Jeg er altså kun et menneske, en ganske lille en af slagsen.
Jeg laver også fejl, ligesom alle andre, men mine fejl er ikke i orden at lave.
De tror jeg er superpigen, jeg klarer alt, jeg kan alt, men inden i falder jeg sammen.
Indeni er der et kaos, og en stemme der bare skriger "hjælp"!
Jeg ved godt, jeg hverken er bedre end alle andre, og måske er jeg heller ikke engang værre end alle andre.
Jeg er jo bare mig, lille mig. Skrøbelige mig, triste mig, men stadig superpigen der skal klare alt, hende der skal kunne gøre alt, og stadig være frisk, og glad og føle lykke når aftentimeren falder på.
men ej... hvorfor ser de mig dog ik bare som den jeg virkelig er ?
Jeg er jo ikke så skræmmende endda, jeg har bare brug for hjælp. Deres hjælp. Deres forståelse. Men nej.
- Så derfor, bland jer udenom. Når I alligevel ikke engang prøver at forstå bare et par af mine problemer, kan i lige så godt bare blande jer udenom.
Jeg klarer det jo alligevel selv, sådan som jeg altid har gjort.
Men kan i ikke bare forstå?
Forstå, at jeg gør hvad jeg kan, det jeg føler er det bedste, jeg prøver sku virkelig.
Men i ser bare igennem fingrene med det, jeg er bare ikke god nok, men stadig en superpige der skal alt selv?
Sikke noget pis, rent ud sagt!
Kan i dog ikke bare ta' mig PRÆCIST som den jeg er?
Hvorfor skal jeg laves om?
ser I slet ikke hvor ked af det, og såret jeg bliver?
nej I ser intet, i ser kun det i vil se, alle mine fejl, og i skubber mig væk på grund af dem.
HVORFOR?
Jeg ved jeg laver fejl, lige som alle andre, og jeg skal nok selv tage konsekvensen af dem.
Men kan i dog ikke bare ta' mig som jeg er?
Det gør alt for ondt, at være en anden for jeres skyld.
-Se mine tårer, og trøst mig.
-Prøv i det mindste og forstår, og støt mig.
Jeg er KUN et menneske!

At elske kan være svært
men at elske dig
det er så nemt - hvordan kan man andet?
Dit smukke væsen
din kærlige charme
din skønne personlighed
dit mørke hår
dine brune øjne
dit kærlige smil
dit varme blik
dine trygge arme
Dine trøstende ord
dit glade sind
din rolige "jeg"
- et blik på dig, og man svæver
føler man kan klare alt,
man ser du virkelig hviler i dig selv.
At elske dig - det er så nemt.
Jeg elsker Dig!

Just one more day wasted
I couldn't do a damn thing
Keep saying to myself I have to do this and that
But I couldn't
I was to week I couldn't get up
Feels like my body is going weaker and weaker each day
Giving up would be easy to do
But I think I'll try again tomorrow,
Maybe then, the pain inside will be gone
Just maybe!

I didn't know what I had to do
I just knew I was alone
People around me
But they didn't care
So I searched into my soul
I'm not the type of girl that will let them see her cry
It's not my style
I get by
See I'm gonna do this for me.

If I'm lucky, some of those moments with you
will find their way into my dreams tonight
I know it will be gone when the morning light shows
But I just need to have this dream of you, just one more time.

Alt den larm verden indeholder, jeg kan ikke klare det mere.

Lukker mig inde i mørket, og nyder den stilhed den giver.

Muligheden for at tænke tanker, uden at blive forstyrret af alverdens larm.

Jeg vil bare være her for mig selv, ik forstyr mig, jeg prøver at tænke klare tanker.

Jeg prøver at finde en måde, så jeg kan klare hverdagens lys, pres og stress.

Jeg prøver, jeg vil, det skal nok lykkes mig, så længe jeg bare får lov at sidde for mig selv.

Helt for mig selv, som altid!

"""just so damn pretty"""

Everything that use to matter, don't matter no more!

Det er ikke nemt

Bare det at føle man går omkring sig selv, man forsøger at komme frem, at glemme og videre, men man sidder ligesom fast.

Man aner ikke rigtig hvorfor eller hvordan det blev sådan her, det gjorde det bare.

Og det skal man så lære at leve med, nogen kan andre kan ikke.

Jeg vil så gerne at jeg kunne, men jeg ved ikke længere.

Det hele føles så svært Som om der hænger en sort sky over mit hovedet, og intet kan ligesom få den til at gå væk igen, ikke engang mig selv.

Jeg under mig, hvad var det nu der skete ?

Hvorfor er det nu det hele blev så svært ?

Har somme tider svært ved at huske den egentlige grund til dette, men måske det er fordi jeg helst ikke vil huske det?

Måske det bare gør lidt for ondt til, at jeg vil tænke på det ?

Har tænke meget, over alt, Jeg har set meget, og oplevet meget, meget som andre nok ikke engang når at tænke/opleve/se gennem et helt liv. Det er ikke gode rare ting, nej tværtimod. Det er ting der har sat sine spor, noget jeg vil glemme, kunne jeg ville jeg slette mange år at mit liv, men det er umuligt. Går bare rundt med en sorg, en smerte der er umulig at få væk.

Hmm Pause.......................... vist

Jeg sidder og kigger ud af mit vindue. En enkelt sky er helt sort, måske det er den jeg føler hænger over mig? Bortset fra den aldrig går væk.

Regnen falder så stille, måske skyen er ked af det ? Måske græder den de tårer jeg ikke længere har flere af ?

De er forsvundet alle sammen, ligesom kærligheden, glæden, og lykken. Det er alt sammen forsvundet, og jeg kan ikke finde det igen.

Jeg har prøvet, men det er umuligt. Eller............... Sådan føles det i hvert fald.

Where am I
Where am I going?
Where can I go?
Who can I talk to?
Who should I talk to?
Who can I trust?
Who believe in me?
Who stands by me?
Where can I find peace?
Why am I sitting here?
Why do I feel so lost?
Why do I feel so mad?
Where did its all go?
Why do I worry?
Why do I keep doing this?
Why can't I make it?
Where is the comfort
Why don't they understand?
Why is my eyes close?
What happen with my dreams?
Why don't I believe in goodness?
Why is everything falling apart?
Why do I cry?
Where does its all come from
Why do I live?
Why worry the silence me
Why can't I find peace?
Where is my smile
Why do I feel so unhappy?
What's is the meaning
What good should come out of this?

I can't take this anymore!

Do you know the feeling, of not knowing what to do?
feeling so lost and everything is so hopeless
all I feel is the emptiness in me, and it hurts deep inside
when I feel like this
not knowing where I'm going, or which road to follow
don't know who to turn to or who to trust
Just don't know anything.

Standing here, not knowing which road to follow
A feeling of hopeless is taken the control
And I don't know what to do anymore

Another tear falls down my cheek
Can't stop them from falling
I can only cry and let the pain
I feel deep inside come out

Feels like my heart is bleeding, and it won't stop
My whole world is falling apart, and all I can do its stand by and watch
I wonder what I did wrong
But I guess I'll never find the answer

Ingen hemmelighed, det engelske sprog ikke er min stærke side, på trods af mange af mine ord, er bedst skrevet på engelsk.
Så i dag, har jeg invisteret i en engelsk/dansk ordbog ? Tsk og hvad ska det så gøre godt for ? jo altså, måske jeg så lige kan lære noget mere, hmm måske man skulle have fuldt mere med i skolen, dengang ? Ai og dog.. :P  Nårh men.. tjah det kan jo kun blive bedre fra nu af :P

Er ikke så meget mere at sige... Er bare træt...

Sitting in the sunset
Wishing you by my side
Wondering what you're doing
Are you thinking of me
Or did you just forget?

I don't have much to say
Feels like everything is confusing me
Everything is going over my head
And I'm just standing by and see
Others living their lives
While my own is on standby
I don't know where to start or where to end
But I know its feels like I'm falling apart
And I can't do anything about is
I try but its just falling out my hands
And I lean back and just watching everything falling apart.

...aner egentligt ikke helt hvad jeg skal skrive, men ville skrive noget. Eller, joh det gør jeg, ved bare ikke hvor jeg skal starte... Sidder her, med en følelse af tomhed indeni. Det skræmmer mig en smule, for hvorlænge skal man have den følelse før den bliver skiftet ud med en anden og forhåbentligt bedre følelse.?!

Oki oki er ikke fordi det hele skal lyde så træls og hårdt, men sandheden er jo at i denne tid synes det hele bare at svæve mig forbi næsen. Jeg kan ikke følge med, og et eller andet får mig til at tænke, jeg ville ønske jeg bare kunne gemme mig, indtil følelsen er væk, men ved jo dét er umuligt!

En følelse af tomhed, jager energien væk // kan ikke gøre det jeg skal // ikke godt nok, det bliver aldrig godt nok // ikke for mig // ikke for dig // ikke for dem // det er umuligt //

Vil jo bare være den jeg er indeni. Vil ikke ses som den lille lillesøster der ikke kan klare noget i denne verden, vil ikke være hende de alle sammen træder på når de synes jeg laver fejl. Vil være hende der bliver set, hørt, men det er en umulighed i den familie jeg har fået mig. Mange mener jeg skal prise mig lykkelig for min mor og far, men... Der er jo ingen der ser hvad der sker bag lukkede døre ?!

Der er ingen der aner, hvor usikker min mor er. Der er ingen der ser hvor meget jeg ligner min mor, og træder i hendes fodspor, og at det er derfor hun skubber mig væk. Gør det jo ikke med vilje, jeg har bare aldrig lært at gøre andet. Ingen guidede mig på vej og gav mig råd og stoppede mig da jeg gjorde fejl.

Kan sprøge mig selv igen og igen, hvorfor det så lige er mig der skal være den der kæmper med alt dette, men fuck det. Det er som det er, har accepteret at jeg er den der klarer mig dårligst i familien, den uden venner, den der bliver forladt, den der bliver udnyttet, den der er alene, den der altid skal rettes på og kritiseres for alt jeg gør. Men fuck hvor er det altså total trættende, når man altid får afvide man skal tage sig sammen.

For fanden, kan de dog ikke bare se jeg virkelig prøver, men jeg kan ikke gøre alt for deres skyld.

Nårh men... fuck det... utallige forklaringer og undskyldninger vil alligevel aldrig ændre folks opfattelse af mig... Men damn, kald ikke mig for en idiot/bitch/syg eller andet, før du virkelig kender mig !

Jeg skriver hvad det passer mig, skriver for min skyld, og ved at det jeg skriver ikke kun er til hjælp for mig selv men også for andre, kan bare ikke længere klare dem der ikke kan se længere end til deres egen næsetip!

tsk ... i'm out of here, got to get back to my reality !

Bedst som man sidder i roen og freden og bare forsvinder ind i computeren, så begynder alle tankerne, og det ender med en go' gang hovedpine... tsk tsk så kan det være man kan lære ikke og "tillade" tankerne i at komme, desværre er det bare ikke så enkelt endda...

Har siddet her, og sms'et med en veninde... Hun er sku guld værd, det er bare en skam jeg overhovedet ikke er i stand til og vise hende og hendes kæreste hvor glad jeg er for alt den hjælp de gi'r mig...

Det er svært pludseligt at ta' imod en masse godhed fra andre, når man er vant til og bli' svigtet og P***** på hele tiden... Men måske jeg så kan lære, at der faktisk er nogen derude i det blå som godt gider mig, som holder af og bare vil en alt godt...

Tager tid at lære, når man er vant til andet, men det kommer jo nok... Jeg håber bare, at De ved hvor glad jeg er for dem og deres hjælp...

Jeg er træt, og måske trist... Kan ikke helt finde ud af det... Det er hårdt når det går op for en, at en man holder af kun har leget med ens følelser... Alle de ord han sagde havde ingen betydning... Forstår så bare ikke hvorfor fanden han sagde dem, men dét er jo nok noget jeg aldrig vil komme til at forstå... Er bare så typisk mig, at "falde" for dem der kun leger med en indtil de synes det er kedeligt eller... Whatever..................!

Måske man skulle gå i seng ??

Det er noget underligt noget, med følelser... Man kan føle sig enormt ensom, men når der så endelig er nogen der gerne vil bruge tid med en, ja så er det nærmest som om man bakker ud og aller helst bare gerne vil være sig selv... Jeg savner en man bare kan være sig selv med, en man ikke skal skjule hvem man virkelig er, men det er ikke nemt at finde en sådan... :'(  Måske man bare skal acceptere, at der aldrig vil være bare ÈN jeg kan være mig selv, sammen med?!! :'/

Vidste du godt, at nogen mennsker kun kan skrive om det der er svært og gør ondt osv ?  Mange siger til mig, at det jeg skriver er meget mørkt og tirst, og ja det er det, men det er jo fordi det er hvad jeg føler, som jeg skriver ned. Og alle de gange jeg har forsøgt at skrive når noget godt er sket eller bare når der er rare følelser i mig, er mislykkes... Jeg kan ikke skrive om alt det gode, men... Måske det er fordi man i så lang tid har levet med alt det der gør ondt, at dét overskygger det gode, og at dét er nemmest at skrive om, fordi det gode virker så fjernt ??

Men Èn ting jeg ikke forstår er, hvorfor man skal dømmes ud fra det ?!

Nårh men... Go'Nat...

Hvem andre end Anna David, synger det så perfekt og sandt, som i mit tilfælde.............................................

For alle de gange du har brændt mig af
For alt den tid jeg aldrig får tilbage
For alle de gange du har skuffet mig, og glemt mig, gemt dig, brugt mig, FUCK DIG!!
For alle de gange du har pisset mig af
For alle de gange du var ALT for svag
For alle de gange du har disset mig, og glemt mig, gemt dig, brugt mig, FUCK DIG!! --- så fuck dig

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvem af os der er dummest. Ham eller jeg ?

Han sagde de sødeste ord, og jeg troede dem.

Han sagde, ingen kan være bekendt at lege med andres følelser, men nu gør han det selv?

Han sagde, at der altid ville være noget mellem os, men han mente det ikke.

Han sagde, at sammen med mig havde han nogen af sine bedste minder, men nu ved jeg han var fuld af løgn.

Han sagde, han var bange for jeg var sammen med andre, men troede ikke ham og jeg var sammen sådan rigtigt?

Han sagde, jeg var noget ganske specielt for ham, men hvorfor er han så så kold nu?

Han sagde, han savnede mig.

Han sagde, han ikke troede det var muligt at elske en anden person, som han elskede mig, og jeg var dum nok til at tro på ham.

Nu ved jeg, han legede og udnyttede mig !

Jeg har grædt mange tårer, over ham. Han var den jeg altid fandt trøst og råd hos, når alt faldt sammen om ørene på mig. Han fik mig altid til at smile, og le selv efter de tusind tårer, over hvor hårdt livet kan være. Han var altid så munter og glad. Aldrig før har jeg følt hvad han fik mit til at føle. Aldrig før har jeg følt sådan for et andet menneske. Jeg åbnede mit hjerte for ham, hvilket gjorde mig sårbar.

Men dog, aldrig vil jeg fortryde at jeg har mødt ham, og nu er det eneste jeg kan gøre, er at læne mig tilbage og være glad for, jeg aldrig nåede at vise ham "mit sted", for dét er han alligevel ikke værd!

Men trods alt, vil jeg længe fremover bevare ham i mit hjerte!

Tror faktisk han er den dummest. Han troede ikke jeg kendte det spil, han spillede, men det gør jeg. Jeg vidste jo godt det var et spørgsmål om tid, præcist som jeg sagde til ham!

Årh den krælighed.. tsk tsk

Ville have skrevet dette på engelsk, men SÅ langt rækker mit engelske nu heller ikke! :( suk

i'm just alone... always alone!

I'm Back... :P

...Har bare absolut intet at sige. Er total smadret, træt og eh andet... så du slipper denne gang, ha ha ha ... Ha' det så dejligt... ;D

...Ikke at jeg vil sidde her og sukke og brokke mig over noget der for mange absolut ikke er nogen mening i, skal jo nødig risikere at blive kaldt for en IDIOT igen !!!

Men ærlig talt, i dag brugte jeg lige 2300 kroner, nårh ja måske småpenge for de fleste, men ikke for mig. Og hvad brugte jeg dem så til? Joh altså, havde jo fået afvide de nye gulve ville være i tip top i orden, men næhæ hvor fik jeg mig dagens overraskelse, da jeg trådte ind af den nye dør, og ser at gulvene er SÅ grimme, at man ikke kan andet end og købe gulvtæpper. Så det gjorde jeg, ikke fordi dét lige var meningen jeg skulle bruge så mange penge på gulvtæpper til 2 rum. Altså jah tsk tsk, men tjah gjort er gjort, og gulvene tager de ikke retur. HæHæ

Så NU skal jeg til og spare endnu mere, så jeg igen kommer op på de 8000 kroner jeg skal bruge, nu her når jeg skal ud og købe de nye møbler jeg så længe har ventet på :D

Jo og faktisk, så skulle mit net have været eh opsagt fra i dag, men kan som stadig være her, online, og skrive rædsler til Jer derude Ha ha ha hvilket passer mig ganske fint. Håber da så bare stadig at nettet virker i det nye hus på lørdag når alt endelig er flyttet... Ellers, uha ja ellers... :P HA !

Gad vide om man nu er en endnu større idiot, end før?! ...

DET ER BARE IKKE ALT, HVEM SOM HELST KAN FORSTÅ !!!

...Ja ja ja, man kan jo ikke undgå at ramme nogen, når man bare skriver hvad der lige falder en ind.!. tsk tsk

Her sidder jeg bare, har det så mærkeligt. Denne gang er jeg virkelig endt i noget rod, det hele er bare fucked up! Som om jeg er endt på en 2-sporet motorvej, og uanset hvilken vej jeg vælger at køre ad, så ender det galt. Den ene mere galt end den anden, damn er godt nok ude på dybt vand! Kan ikke nå bunden, og kan ikke svømme ind til land, kan ikke, forsøger, men... Kan ikke!

Man kan sige, jeg er trådt ud i livet, uden noget som helst sikkerheds net, og det er bare slet ikke smart. Jeg forstår det stadig ikke, tvivler på jeg nogen sinde vil forstå dette. Er nu ikke fordi jeg rigtig føler mig ked af det eller såret eller sådan noget, alt jeg føler er tomheden. Jeg tænker hvad det dog er jeg har gjort, hvad var det lige jeg gik ind til, aner ikke hvad der lige sker, og endnu værre, aner ikke hvad fanden det var der skete??? Hvad var det ? Og hvorfor ? Jeg vil bare gerne vide det, men jeg er så langt nede lige nu, og jeg tror sku aldrig jeg finder svaret! Du fortæller jo intet!!!

Jeg mangler Dig lige nu, mangler at få en andens syn på alt dette, Dit syn på dette, men Du er bare væk! Mit eget syn er alt for sløret, og er slet ikke i stand til og gøre hvad der er det rette, for jeg aner ikke hvad det er. Derfor jeg mangler Dig, Dig til og hjælpe mig videre, Dig der altid plejede at få mig til og se lysere på tingene, Dig som nu er væk! Jeg forstår intet! Det er ikke godt det her! Virkelig ikke godt!!!

Livet har virkelig taget sit tag i mig denne gang. Ej NU begynder jeg virkelig at føle smerten, den smerte som også var førhen. Kan ikke klare det en gang til. Kan sku da ikke være rigtigt man skal igennem dette endnu engang?? Men joh åbenbart, forstår bare ikke hvorfor??! Det er vildt, kan nærmest mærke hvordan jeg bliver drevet længere og længere ud på vandet, trods mit forsøg på at komme til lands. Det virker slet ikke rigtigt det her, det kan ikke være rigtigt, men jeg ved det er rigtigt. Det er sådan det er, det er sådan det altid ender, hver eneste gang jeg er dum nok til og lukke en ind, ender jeg ude på det dybe vand, denne gang er nu bare den værste. Den er hård, og vild, kan slet ikke kæmpe imod længere, mine kræfter er brugt op!! Kan kun mærke strømmen og vandet der langsomt og pinefuldt trækker mig længere og længere ned mod bunden! Smerten forsvinder langsomt, der er ingen følelser tilbage, kun tomheden. Mangler Dig, så red mig dog, hvorfor vil Du ikke? Hvorfor ser Du intet?

Årh damn, kører mit eget spil nu, mine tanker har taget magten og intet kan jeg gøre. Det er vilde tanker der raser rundt, er langt ude på et sidespor, og hver gang jeg prøver at komme ind på sporet igen, er der noget der skubber mig væk fra den stabile grund. Hvorfor? Jeg vil også have det godt, jeg vil ikke tænke alt det her, men jeg gør? Der er vist ikke længer nogen der forstår hvad det er der sker indeni i mig, og det er også fint nok. Er nemlig mit spil, min kamp, mit kaos, mig mod mine tanker! En kamp jeg vist har tabt, endnu engang! Øv ! Tude er alt jeg kan gøre, overgiver mig bare til disse tanker, og mærker bunden under mine fødder. Er det nu jeg er druknet? Er det nu, kampen er tabt!???

Jeg ved godt mit humør svinger meget op og ned i denne tid.

Der er så meget jeg skal, og så meget jeg slet ikke kan overskue, og ikke at dét er nogen undskyldning for mit humør over for dig, skal du bare vide og altid huske på, at det aldrig er min mening at gøre dig ked, at såre dig, eller andet! Vil inderligt hade mig selv hvis jeg gjorde dig noget, bare fordi mit humør er så svingende, og bare fordi jeg er så usikker på mig selv, skal det ikke gå ud over dig.

I dette øjeblik kan jeg godt forstå, hvis du bare vender ryggen til og glemmer os, men jeg håber bare at du ved at det aldrig er min hensigt at gøre dig noget, du har ikke fortjent at jeg er sådan, og jeg håber du ved det ikke er noget som helst med dig at gøre. Er bare mig, der er så forvirret og presset i denne tid, at jeg føler det hele snart falder sammen om ørene på mig!

Men snart, vil jeg love dig jeg er på dupperne igen, og vil gøre alt godt for dig, blot så du kan se jeg virkelig er ked af at lade dét gå ud over dig, og lade dig vide at du i sandhed er min kære som jeg for altid vil bære i mit hjerte. Du er min dyrebare skat, som kun fortjener alt godt!

Og nu ville du sikkert sige, der ikke er nogen grund til at jeg skriver dette, men det er der.

Alt jeg kan gøre nu, er at håbe du ikke vender mig ryggen helt, selvom jeg ville kunne forstå hvis du gjorde. Jeg elsker Dig, så inderligt, så dybt, så højt, at det for mig er ubeskriveligt at forklare Dig, præcist hvor nært Du mit hjerte står!

... Er hvor stærk en smerte jeg føler i mit indre. Hvilket kaos der suser rundt i mit hoved, noget jeg ikke engang selv kan styre til tider. Hvor trist jeg er, uden at kunne forklare tårerne på min kind, kigger de alle på mig, og siger bare jeg skal tage mig sammen?! Men hvis de dog bare vidste hvor meget jeg prøver, og det gør jeg virkelig. Men det hjælper ikke, jeg falder kun dybere og dybere ned, i det sorte hul der er umuligt at komme op af igen.

... Er hvilken ulykkelighed der har fulgt mig i alle disse år. Mit liv er et stort skuespil, for bag facaden er jeg trist og græder, men hvorfor ser de det ikke, dem der skulle forestille at elske mig, hvorfor ser de intet. Jeg forstår dem ej, ligesom de heller ikke forstår mig. Men jeg har prøvet, prøvet at forstå hvorfor de skubber mig til side, og glemmer min smerte og sorg, men de har ikke engang forsøgt at forstå. De gider ikke, de har ikke tid, ikke tid til mit pjat. Gå nu ud og nyd livet du har, du er jo så ung og meget du skal nå?! Nå ja måske er jeg ung, men jeg føler mig gammel og slidt, ikke værd at bruge tid på. Disse følelser, kommer nok fra jer, mor og far, i har aldrig lært mig andet.

...Er at jeg ikke kender til lykken, kun til smerten, smerten af og være glemt og overset, uduelig og grim, forkert og kikset. Ja det er hvad I har fået mig til at føle, Jer og alle de andre, alle dem der forestillede at elske mig, men nej alt de gjorde var at bruge mit fortabte hjerte inden det nåede at lære og forsvare sig. Føler mig brugt, udnyttet, en følelse jeg har følt hele livet, men I ser intet, I hører mig ikke. Hvorfor? Hvorfor er det så svært for Jer at være der for mig, når alt jeg har brug for er at I ser og hører mig?

... Hør når jeg fortæller hvor elendigt mit liv er, hvor gerne jeg ville ønske jeg bare kunne dø, hvor tit jeg tænker på at løbe fra det hele, hvorfor vil I ikke høre om det? Tænker I ikke på dengang jeg sagde til jer, at jeg kun tænkte på selvmord fordi alt er uoverskueligt for mig, fordi jeg ikke kan mere? Tænker I ikke på den dag? Tænker I ikke på om jeg kunne finde på det? Bare gør det, og være ligeglad med Jeres følelser, som I er med mine.

... Mor og far? Hvad vil det sige at have en mor og en far? Jeg burde vide det, alle tror jeg ved det, men det gør jeg ikke. Alt jeg ved, er hvordan det er at have en familie der er kolde, og ligeglade. En familie der ikke ser mig, hører mig, og tror på mine ord, når jeg siger jeg ikke orker livet længere!!!
 ... Er hvor træt jeg er af det hele!!!

Hvis nu - Jeg forsvinder

vil jeg så aldrig græde mere?

Hvis nu - jeg forsvinder

vil jeg så aldrig føle smerte mere?

Hvis nu - jeg forsvinder

ville nogen så savne mig?

Hvis nu - Jeg forsvinder

ville de så græde over det?

Hvis nu - jeg forsvinder

vil han så ønske mig tilbage?

Hvis nu - Jeg forsvinder

vil nogen så elske mig deroppe?

Hvis nu - Jeg forsvinder

vil jeg så blive lykkelig?

Hvis nu - Jeg forsvinder

vil jeg så blive glad?

Hvis nu - Jeg forsvinder

vil jeg så føle glæde?

Hvis nu - Jeg forsvinder

vil det så bare være endnu et nederlag?

Hvis nu - Jeg forsvinder

vil jeg så være svag?

Hvis nu - Jeg forsvinder

vil det betyde jeg har givet op?

Hvis nu - Jeg forsvinder

Jeg tvivler...Selv ikke dét er jeg stærk nok til!

I truly love you with every single part of my heart
Without you there is only pain to feel
There are only tears in my eyes
And the smile is gone when you're not near
I can't live without you
You're my joy
My happiness
My smile
My light
You're my everything
My precious angel
I want you by my side now and forever
I love you!

It was hard to let you go
But I had no choice
My heart is crying
And I miss you so much already
But I‘ll be strong
And just keep hoping that one day soon
We be together again...

I always hurt the people that loves me when I'm down.
And now I hate my self even more then before
I wish I could stop being so stupid
But that I don't think I could ever change

People I love hurts me to
Sometimes they don't know it
Other times I hurt them first
Just to be safe and make sure that they can't get me down
But they can, they just don't know it

Right now I hate myself so much
I cry and screaming: I'm sorry
Whishing I never say the things I say
But it's too late
I have to live whit my mistakes
But I can't live whit the though that I hurt the one that means the world to me
The one I love the most in the whole world!

Forgive myself I just can't
Don't understand how in the world I could be so stupid and hurt him so much!

One word and my whole world is turn up side down
And I'm just crying and wishing I could show him how much I regret what I said!

Stupid me ..................................

Bare liiige fordi............

Girls in tight dresses
Who drag with moustaches

Chicks driving fast
Ingenues with long lashes.

Women who long love lust
Women who give.

This is the way
it's the way that we live.

Talking, laughing, loving, breathing
Fighting, fucking, crying, drinking
Writing, winning, losing, cheating
Kissing, thinking, dreaming.

This is the way
it's the way that we live

It's the way that we live
And Love.............

Super kool tekst =) =) =)

Jeg kan ikke finde ud af det
Skal jeg hade eller elske dig
Skal jeg glemme eller huske
Skal jeg be' dig lade mig være
Eller skal jeg bare nyde det du nu giver mig
Det som jeg aldrig kan få nok af
Det der alligevel aldrig vil holde
Det der en dag forsvinder fordi du finder en anden at kaste din opmærksomhed på
Indtil da er jeg bare tidsfordriv, og sjov..
Vil altid bare være hende du spilder din tid på når du keder dig
Hende der kommer sidst
Hende der bare er der når du vil have det
Men hvorfor ?
Jeg kan give dig så meget
Jeg kan gøre så meget
Jeg kan elske dig på trods af alt
Men det er ikke det du vil
Ikke med mig
Men når det er det jeg vil
Kan du vel nok forstå
Der er en grund til tåren på min kind ?!

Henne i hjørnet sidder en lille pige, helt alene. Hun er ked af det og bange, jeg kan se hun græder, og hendes kinder er helt røde, af alle de tårer. Hun forsøger inderligt at tørre tårerne væk med trøjeærmet, men forgæves, der kommer alt for mange, og hun kan ikke stoppe dem. Hun trækker benene op under sig, og lader sine arme tage om sine ben, og ligger hovedet på dem, og begynder at rokke frem og tilbage, mens tårerne bliver ved og ved. Hun prøver at skjule det, men jeg ser hendes smerte. Hun har ondt, ondt i sjælen, ondt i hjertet, hun savner, og mangler. Hun er helt alene. Hun er så ked af det, men der er ingen der trøster hende, ingen der tager hende i deres favn og beroliger hende. Hun er helt alene. Hun er så urolig, og det eneste hun tænker på er at hun vil væk, væk fra smerten, væk fra alt det hun har oplevet. Hun kan ikke mere, hun har ondt, denne lille pige. Hun græder over alt det hun aldrig fik, og alt det hun fik men var det hun kunne have undværet. Alt det hun har savnet, og alt det hun aldrig får.  Hun vil ikke føle smerten mere, men den er der, og den bliver der, og selv om hendes største ønske er at slippe af med den, sker det aldrig. Jeg får så ondt af denne lille pige, men det der skræmmer mig mest er, at denne lille pige jeg ser, er mig.

I'm standing there - In the middle of the crowd - But no one sees me - No one talks to me - I'm all alone

I'm sitting there - Eating the dinner I make - No one to see - No one to hear - I'm all alone

I'm there at the party - Drinking some beers and having fun - And ending up laying in a bed that's not mine - But still I'm all alone

In the light

In the day

In the dark

In the night

In the crowd

In the corner

In the bed

In the bath

I'm alone

No matter where I am - I'm Always alone!